Det er vel på tide, at jeg fortæller hele min historie og ikke blot løfter sløret i små usammenhængende dele..
Jeg ønsker at fortælle den her samlet så I kan forstå hvorfor jeg er så hårdt ramt….også på psyken og ikke bare forkaster mig som et hysterisk kvindevæsen.
26. maj 2014 
Jeg får tæsk af en nabo-pige, der er i en hash-rus. Hun beretter i politirapporten, at jeg kom over til hende, 
men det gjorde jeg ikke. Hun kom over til mig sammen med en veninde og det var i min indkørsel jeg fik tæsk. 
Denne aften går jeg i seng med en giga hovedpine og en arm, der føles som om den er revet af og som jeg heller ikke kan løfte. 
27. maj 2014 
Kontakter jeg lægen, dvs. eget lægehus er lukket og patienter henvises til Lægerne i Billund.
Jeg kontakter også politiet og får oplyst, at jeg blot kan få oprettet et journal nr og dette gøres med det samme, mens vi taler i telefonen. Endvidere oplyses jeg om, at jeg altid kan vende tilbage og melde pigen for vold. Jeg får intet at vide om tidsfrist. Jeg synes at dette er en god løsning, da jeg jo ikke regner med at skaden er permanent og jeg har ikke et ønske om at straffe pigen, der jo har leget i vores have som barn og jeg vil heller ikke være uvenner med hendes forældre (dette lagde politiet særligt vægt på kunne være en konsekvens af en voldsanmeldelse) Med en journal nr ville jeg jo være sikret—også forsikringsmæssigt, så jeg kan få mine udgifter dækket.
Jeg kontakter forsikringsselskabet og får noteret hændelsen. 
28. maj 2014 

Taler jeg med egen læge i telefonen og vi aftaler medicin. Jeg er også forbi lægen og får en slynge på armen 
4. juni 2014 
Er jeg tilbage hos egen læge og her bliver jeg sendt videre på skadestuen i Kolding og starter herefter et forløb med blokader hos en ortopædkirurg, der også havde skadestuevagten denne dag. Han kunne fortælle at jeg havde en betændt slimsæk og en overrevet sene i skulderen. 
Juni 2014 
I denne periode bliver jeg tilfældigt gjort opmærksom på Offerrådgivningen som jeg kontakter og taler med. Offerrådgivningen giver mit telefonnummer til en advokat, der straks be’r mig om at melde overfaldet til politiet. 
8. september 2014 
Er jeg på politistationen og afhøres.
11. september 2014 

Bliver jeg opereret: slimsæk fjernes.

17.-20. september 2014 

Indlagt på Kolding sygehus, da smerterne efter operationen er ulidelige. Ikke en succes og der er flere fejl i journalen.

10. november 2014

Kontrol på Kolding sygehus, hvor ortopædkirurgen nu mener at jeg har en frossen skulder og det kan tage 1-3 år og ja han havde da også hørt om nogen, der gik med en frossen skulder i 10 år? Afsluttes uden genoptræning . Og jeg skal holde armen i ro indtil den frosne skulder ikke længere smerter.

11. november 2014

Kontakter egen lægen og beder om smertestillende medicin.
Får også en tid senere på ugen til en samtale, hvor egen læge allerede står klar med en henvisning til en second opinion. Aftaler også med egen læge, at jeg skal tale med en psykolog, da jeg nu er havnet i en depression over beskeden.

Denne dag modtager jeg et brev fra politiet, om at der ikke rejses tiltale mod skadevolder.

Forsøger at kontakte egen advokat, da jeg er helt uforstående overfor begrundelsen, at jeg ikke er kommet til skade af nogen betydning? Advokaten er i København i denne uge og han vil kontakte mig, når han er tilbage igen….det skete først meget senere..

12. november 2014

Jeg kontakter senior anklageren pr telefon. Jeg er fuldstændig slået ud over uanstændigheden i at kalde min skade for ”ikke betydelig” og tænker at det da må være en fejl. Jeg vil også gerne vide hvilken journal hun har læst det i. Jeg får beskeden, at hun selv har vurderet, at min skade er ubetydelig ud fra politirapporten. Jeg spørger pænt om hun har set min lægejournal og hertil får jeg et skarpt svar, at det vil hun bestemt ikke bruge politiets ressourcer på. Og da jeg spørger om man kan klage over denne afgørelse, får jeg et lige så skarpt NEJ. Jeg kan, som hun skriver lave en civilt søgsmål eller søge erstatning hos Erstatningsnævnet. Hendes afgørelse kan IKKE ændres.
Dette viser sig sidenhen at være forkert. Jeg havde mulighed for at klage over hendes afgørelse og hun SKULLE ha oplyst og vedlagt information om klagemuligheden. (skadevolder fik oplyst, at der var en klagemulighed?)
November 2015
Jeg er nu helt slået ud og er sendt ud i en seriøs depression .

Jeg har heller ikke megen held med at få kontakt med advokaten, men da han ringer mig op, fortæller han, at han ikke kan gøre noget før han modtager denne afgørelse fra senior-anklageren. Jeg bliver ved med at spørge om det virkelig kan være rigtigt, at hun må skrive at min skade ikke er betydelig?

Herefter er dagene sorte som i S O R T.

Gennem forsikringen får jeg bevilliget 10 timers psykolog-timer, men da jeg ikke har mulighed for at komme frem til den henviste psykolog, får jeg samtalerne over telefonen. Dette fungerede fint og noget jeg vil fortælle mere om i et andet blog-indlæg
21. november 2015
Jeg får en second opinion hos overlægen i ortopædkirurgi på Vejle sygehus, der straks konstaterer, at jeg har fået en nerveskade ved slaget/overfaldet. En skade, der er permanent og som jeg skal lære at leve med.

Herefter starter jeg et forløb på Vejle Sygehus hos en afspændingspædagog, for at få styr på om nogle af smerterne også skyldes det chok kroppen (og sindet) fik ved overfaldet. Behandlingen var meget lig med den KST, som jeg havde fået på Anemoneklinikken helt frem til operationen. Afspændingspædagogen kunne også konstatere, at smerterne alene skyldtes nerveskaden.


December 2014/Januar 2015
Jeg får den endelige besked fra ortopædkirurgen om, at jeg skal lære at leve med smerten (den der overdøvende brændende sviende smerte) og hun ikke kan tilbyde mig mere pt? Jeg nægter at give op og be’r om en løsning på alternativ smertestillende medicin, der kan tillade mig, at køre bil (plus medicinen ikke virkede optimalt) Ortopædkirurgen kunne så tilbyde at sende mig videre i systemet og lige nu er jeg tilknyttet smerteklinikken i Give. Se man skal ikke altid tage et nej for et nej 😉
26. januar 2015

Advokaten bekræfter, at han nu har modtaget brev fra senior anklageren om at sagen mod skadevolder er frafaldet. Tidsfristen for at klage er nu passeret (i øvrigt har advokaten ikke på noget tidspunkt nævnt en klagemulighed…det har jeg selv fundet ud af ved at kontakte politiklagemyndigheden, da jeg i april måned forsøger at finde hoved og hale i min situation)
Nu hvor advokaten har modtaget brevet fra senior anklageren, kan han sende papirerne ind til Erstatningsnævnet, hvor jeg har mulighed for at søge erstatning.

20. marts 2015

Modtager jeg mail fra advokaten med et svar fra Erstatningsnævnet. Dette brev forstår jeg ikke helt ordlyden af og kontakter advokaten. Jeg taler med sekretæren og hun forklarer, at det er en afvisning med mindre jeg kan give en god begrundelse for den sene voldsanmeldelse. Sekretæren, som jeg hovedsagelig har haft kontakt med skriver en begrundelse, som sendes til Erstatningsnævnet.

April 2015
Jeg har kontaktet Erstatningsnævnet, der forklarede mig, at svar-mailen, er et høringssvar, hvor de beder om flere oplysninger inden afgørelsen træffes. Hun fortæller også at der skal MEGET til for at de ser bort fra reglerne omkring anmeldelsestidspunktet (politiet har ikke dateret journal nummeret med den dag, jeg meldte overfaldet?).

…..venter på svar fra Erstatningsnævnet og kan forvente et svar juni.

Kontakter anden advokat og får hende til at se på hele sagen og papirerne, da jeg føler mig usikker og ikke hørt. Svaret var nedslående og hun sagde, at jeg heller ikke skulle forvente nogen form for erstatning fra Erstatningsnævnet med følgende begrundelse:

– skadevolder havde ikke til hensigt at skade mig
– politiet frafaldt tiltalen (også selvom om det var på fejlagtigt grundlag)

Maj 2015

Jeg forsøger at finde “my new normal” og holde fokus på, at jeg VIL ha hjælp og der MÅ være en løsning, så jeg kan vende tilbage til et rimeligt aktivitetsniveau (og køre bil igen) 

Tak fordi du læste til enden på min lange fortælling her 🙂

Powered by WPeMatico

…som jeg egentlig ikke gider fejre,

I går var det præcist et år siden, at en nabo-pige i en hash-psykose, gav mig tæsk og efterlod mig med en permanent skade/handicap.
Det var en underlig dag i går.
Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om jeg skulle græde eller slå et slag for, at jeg stadig er oprejst trods flere udfordringer i det forløbne år.
Det endte med at jeg bare V A R og fortrængte hver en tanke om noget som helst…..og spiste rabarber crumble 😉
I dag er jeg træt og kan heller ikke rigtig finde ud af hvor jeg er eller hvad jeg skal stille op med tomhed, der fylder mit sind. 
Egentlig vil jeg sige, at jeg er på rette vej og dagene bliver lysere og lysere, men nogle dage er altså bare G R Å. De grå dages gråd er afløst af stilhed, eftertænksomhed og en målrettet vilje til at finde en løsning….og finde en vej ud af depressionen. 
Tænk at der er gået et år?! 
Ha en god aften 🙂

Powered by WPeMatico

De sidste dages stilhed på bloggen skyldes bla. en mindre KATastrofe.
(en overvældende tristhed over min situation spillede også en rolle, men det vil jeg fortælle om en anden dag)

Bølle banditten skulle i sidste uge ha dræn og krave af, men vi havde ikke været hjemme mere end 10 minutter før der var seriøst blodbad. Jeg skal skåne for de værste detaljer, men man kunne se helt ind til knoglen….uha det så farligt ud :-/
En ny syning måtte der til og Bølle skal nu ha kraven på i yderligere en uge (3 uger i alt) og  min tid går med at være levende klø-pind og katte-lufter 🙂 
Vi er nødt til at ha Bølle under konstant opsyn, for at undgå svineri og at han selvfølgelig ikke får held af, at kradse trods kraven. Den nye syning SKAL nemlig holde! Alternativet er ikke bare dyrt, men også synd for katten. 
Som jeg også tidligere har vist, så går jeg tur med Bølle flere gange om dagen og det er sådan set meget hyggeligt at få lidt frisk luft 🙂 Manden min er også frisk på at gå tur med Bølle, så servicen er i top 🙂
Desværre har Bølle også fået koldbrand (det startede med koldbrand et andet sted) og dyrlægen håber, at det ikke breder sig mere og at den antibiotika, som Bølle har fået, er nok til at holde omfanget af vævsdød nede OG give såret en chance for at hele nedefra. I fredags var jeg i panik, men i dag synes jeg, at det ser mere fredeligt ud og at der er håb forude 🙂
Humøret er hårdt ramt og jeg tænker mange tanker i disse dage omkring min situatiuon. Tanker, der endnu ikke helt er klar til at deles med nogen 🙂 Det er blandt andet én af grundene til stilheden på bloggen, men jeg kæmper og vender snart tilbage med både krea og hverdagslivet igen, så jeg håber at I kan bære over med mine katte-indslag 🙂

Powered by WPeMatico

…efter at komme ud 🙂

Bølle tager det faktisk helt ok at have kraven på, forudsat at vi selvfølgelig hjælper med at klø på halsen 🙂 
Han er nu blevet lidt friskere og kigger længselsfuldt ud af vinduerne, så jeg fandt en gammel sele frem og så han kunne få lidt frisk luft. Jeg var spændt på om han ville slå koldbøttespring pga selen, men nej han er helt med på den. Som en anden hund går han hen til døren, når jeg rasler med selen 🙂
Flere gange om dagen er vi ude at gå tur og det er simpelthen så sjovt. Bølle spinder og virker godt tilfreds med løsningen….so far 🙂
Jeg har det måske lidt mere stramt med at selen er L I L L A ;-D Hvad sker der lige for det? Jo den lilla sle var det eneste størrelse, der passede katten, da vi skulle bruge katteseler, da vi byggede hus og kattene for en tid ikke måtte løbe frit 🙂

Powered by WPeMatico

I går og i dag har jeg været sygehjælper på fuld tid for den lille Bølle bandit, der har været en tur forbi dyrlægen. Det er lidt vanskeligt at forklare, men han havde en byld ved halsen, som vi ikke havde opdaget, før det var for sent. Først troede jeg at hævelsen var fra en nylig sprunget og renset byld, men da huden blev SORT med en enorm hastighed og katten havde feber, fik jeg travlt med at komme til dyrlæge.
Pyh hvor var jeg ulykkelig. Tænk at jeg ikke havde set, at Bølle havde en byld på størrelse med en tennisbold?! Jeg nusser og tjekker mine katte hele tiden, så hvordan kunne jeg overse noget så vildt?
Uha hvor har jeg bebrejdet mig selv for det, men må også erkende, at denne byld ikke lavede ballade før det var for sent. Det var seriøst skræmmende, at se huden blive sort og dø over et døgn….fra aften til næste morgen. 
Heldigvis fik Bølle hjælp (dræn sat ind og det døde hud skåret væk) og jeg passer og nusser ham efter alle kunstens regler. Vi er dog ikke helt enige om at kraven skal blive på og at han ikke må kommen de næste mange dage…..oh crap det bliver hårdt 😉 

Powered by WPeMatico

…i hverdagen.

Jeg er startet på nyt medicin (Lyrica) og oplever en uoverskuelig T R Æ T H E D og kroppen føles tung og dvask. Nu håber jeg at det blot er en overgang, at jeg rammes af denne bivirkning, for jeg er ved at nå til enden på listen af mulige smertestillende præparater. Faktisk synes jeg slet ikke at Lyrica virker på smerterne og jeg kunne såmænd blot ha spist et bolche og fået samme smertelindring :-/
T Å L M O D I G H E D
Jeg må grave noget tålmodighed frem og holde ud. Det skal virke. Jeg higer efter en løsning.
Efter sådan en dag som i går, hvor jeg INTET fik lavet….end ikke at komme i bad lykkedes det mig….ja så ryger humøret helt i bund. Jeg er ekspert i at slå mig selv i hovedet og skyldfølelsen banker i mit hoved og hjertet bliver så tungt.
Tænker lidt over hvorfor det er så vigtigt for mig, at være produktiv? 
At tage en dag eller flere ud af kalenderen fungerer ikke for min mentale sundhed! 

Powered by WPeMatico

…er helt klart på at blive ok igen.
Jeg er startet på Smerteklinikken i Give og her er der fokus smertelindring og psyken. At være tilknyttet Smerteklinikken giver mig fokus og noget helt konkret, at skulle forholde sig til. Jeg føler mig ikke længere i frit fald og er her en aktiv medspiller i mit liv med disse lorte nerve-smerter.
På klinikken er jeg, foruden lægekonsultationer, blevet tilbudt:
  – medicinundervisning 
– et smertehåndteringskursus
– fysioterapi 
– pyskolog-samtaler
Indtil videre har jeg været til screeningssamtaler, lægekonsultation og medicinundervisning, da der er ventetid på resten…..desværre for jeg er jo utålmodig efter at komme i gang…..jeg vil stadig gerne komme frem til “my new normal” med lynets hast 😉
Selvfølgelig er jeg nødt til at være tålmodig og det tager tid, at finde frem til den helt rigtige smertelindring/medicin. Lige nu, i skrivende stund, er jeg ved at teste nyt medicin 🙂 Jeg har prøvet flere forskellige slags uden succes og dette nye medicin har indtil videre absolut ingen effekt…jeg kunne såmænd blot ha spist et bolche og fået samme effekt. Nu er det sådan, at jeg skal øges i dosis langsomt, for ikke at løbe ind i for mange af bivirkningerne, så det bliver nok en drøj måned at komme igennem, før jeg er på fuld dosis…..
…..men jeg giver ikke op, for jeg er ved at finde nogle tricks i hverdagen, så jeg kan håndtere smerterne sådan lidt af gangen, for det er seriøst ikke nemt, når ens skulder i den mest skingre, overdøvende, decibeldræbende tone råber: “alarm, alarm”. Ja nogle gange må jeg lige tjekke om min arm faktisk er revet af og der blot stikker en benstump ud sammen med et par “ledninger”. Så er det, at jeg skal huske, at smerterne ikke skal styre mit liv….nej det er nemlig mig der bestemmer 🙂

Powered by WPeMatico

I går nåede jeg slet ikke at skrive et blog-indlæg, 
da jeg måtte klare oprydningen efter mandens idiotiske natlige beslutning.
…ja jeg hænger min mand ud her på bloggen, men det har han også fortjent 😉
Det handler om yngstekatten, Bølle, der har for vane, at vække os, når han vil ud om natten. Normalt er det mig, der står op og lukker kattene ud på dette ukristelige tidspunkt, men natten til tirsdag, valgte min mand at stå op.
Bølle-banditten viste vej ud til yderdøren, men drejede så skarpt af og fortsatte hen mod kattebakken (der er placeret for enden af vores 5-6 meter lange bryggers). Dette syntes min kære mand alligevel var for groft gjort, så han gik da lige hen og løftede katten op af kattebakken for at bærer den uden for døren?????????????????? WTF Nu har vi jo trænet kattene til at tisse i kattebakken og ikke andre steder OG i øvrigt tisser de kun i den, hvis der er snestorm, voldsom regn og blæst eller de ikke har det så godt (Bølle-banditten havde og har skader efter slagsmål)
Nå men historien slutter ikke her….
………nej, min kære mand besluttede jo at løfte katten op af kattebakken og resultatet blev, katten tissede videre alt i mens den blev båret hen mod yderdøren. Og for at sætte trumf på denne idiotiske handling, så gled manden med katten….han tabte den ikke, men forestil jer så lige hvor sådan en svingende tissestråle ender henne….ja OVER DET HELE!
Jeg hørte tumulten, da manden gled og blev vildt forskrækket. Jeg sprang ud af sengen (bange for at manden min var faldet om) og fandt ham i fuld gang med at tørre tis op…..han må ha været enormt hurtig 😉 
Spørg lige om jeg blev RASENDE? 
Jeg vendte tilbage til sengen skummende af raseri over den idioti min mand havde udvist. Man tager skisme da ikke en kat op af kattebakken! Come on…..det er da logik for burhøns, ikke?
Rengøringen måtte han selv klare. Basta. Bum.
Næste morgen, da jeg gik ud i bryggerset, sved det i mine øje. Det STANK af kattetis! Min mand havde så ikke lige set, at der både var tis på skabene, skoreolen, på mine sko, på Kaspers sko, på en jakke, på væggene og på døren. Ufatteligt, at den lille kat, kunne indeholde så meget tis.
Mit blodtryk steg igen, for jeg kunne jo ikke lade det være til manden kom hjem….ellers havde han selv fået lov til at gøre rent! Jeg måtte i gang med klude og var RASENDE endnu en gang på min mand…..og det blev jo ikke bedre af, at jeg er i gang med medicin-afprøvning (og har endnu ikke fået  noget, der virker optimalt).
I dag er mit blodtryk normaliseret og jeg er ikke længere rasende 🙂 Vores bryggers stinker ikke længere, men der måtte også 4 gange nedvaskning til og enorme mængder af Urine Off.

Powered by WPeMatico

…hold nu op en skøn forårsdag vi har haft i dag.

Koldskål til frokost 
og jeg var næsten overbevist om, at det allerede er sommer 😉 
Et par insekter ledte også tankerne hen på sommer
 og de der brumbasser og cutie bugs, 
som jeg hæklede FT (ny tidsregning = Før Tæsk). 

Opskriften kan man finde på Tante Grøn’s hjemmeside 
og den er ganske gratis 🙂

Powered by WPeMatico

….faktisk har jeg været tilbage i et par dage, 
men der har ikke været overskud til at blogge.

Jeg er så glad for dette kort, som jeg har fået.
Tusind tak Johanna <3
I dag føler jeg mig trist til mode, 
men samtidig også målrettet på at blive ok igen.
Påsken og de der ekstra påskedage, som jeg gav mig selv og min familie i virkeligheds-fortræningens navn, gav mig også kræfter til at komme videre i rejsen til “my new normal”.
Og hvad har jeg så bedrevet tiden med indtil nu?
Jo først gik der et par ekstra påske-dage 😉 , hvor jeg valgte krea frem for bad og andre aktiviteter. Det var et par hårde dage på smertefronten, men sjælen blev beriget og mine fysiske rammer udforsket…..damn det er ikke meget jeg har at give af……hvilket jeg jo godt vidste i forvejen.
Derudover er jeg også startet på smerteklinikken i Give, hvor forskellige smertestillende præparater testes. Indtil videre er det ikke den store succes, men jeg har tillid til, at der findes et præparat, der kan smertelindre mig til en fornuftig tilværelse og tillade bilkørsel (i en handicap-udstyret-bil).
I mandags var jeg til medicin-undervisning og det gav en del at tænke over og en del spørgsmål til næste lægebesøg på smerteklinikken 🙂
I dag har jeg været hos egen læge til en funktions-attest til forsikringen og det satte ligesom tonen for humøret i dag. Ikke sådan at forstå, at jeg har noget at klage over i forhold til min læge….nej tværtimod…min læge er fantastisk og hun giver mig altid en styrke til at kæmpe videre for at blive ok igen (nerveskaden kan hun desværre ikke gøre noget ved, men hun har en tro på, at jeg er stærk og finde min livsglæde igen)
Jeg er bare stadig vældig sårbar, når virkeligheden presser på. Jeg kan ikke holde ud, at diagnosen er som den er…..kan ikke holde ud, at jeg ikke kan komme fri af dette smertehelvede…
Nervesmerter er et sandt helvede!
Hver dag er en (pr)øvelse i at finde lyspunkterne, at finde lysten til livet og glæden ved de ting, jeg faktisk formår at få lavet 🙂  Det er ikke så tosset at være udstyrret med et trodsigt temperament 🙂

Powered by WPeMatico