…som jeg egentlig ikke gider fejre,

I går var det præcist et år siden, at en nabo-pige i en hash-psykose, gav mig tæsk og efterlod mig med en permanent skade/handicap.
Det var en underlig dag i går.
Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om jeg skulle græde eller slå et slag for, at jeg stadig er oprejst trods flere udfordringer i det forløbne år.
Det endte med at jeg bare V A R og fortrængte hver en tanke om noget som helst…..og spiste rabarber crumble 😉
I dag er jeg træt og kan heller ikke rigtig finde ud af hvor jeg er eller hvad jeg skal stille op med tomhed, der fylder mit sind. 
Egentlig vil jeg sige, at jeg er på rette vej og dagene bliver lysere og lysere, men nogle dage er altså bare G R Å. De grå dages gråd er afløst af stilhed, eftertænksomhed og en målrettet vilje til at finde en løsning….og finde en vej ud af depressionen. 
Tænk at der er gået et år?! 
Ha en god aften 🙂

Powered by WPeMatico

Trackback

no comment untill now

Sorry, comments closed.